Bitter erfaring…

Nå men altså, jeg er jo lidt tosset med at lave stiklinger, og det skyldes jo nok især, at det er ukompliceret, og at mit første år med stiklinger for to år siden var en kæmpe succes. Sidste år skar jeg lidt ned på det, fordi jeg blev mor igen i slutningen af februar. I år har jeg så givet den fuld gas med formeringen af over 30 sorter, fordi jeg har fået lov at rykke ind på et lille stykke mark hos en lokal landmand på den anden side af vejen. Hurra!

I slutningen af januar satte jeg knoldene i gang, og et par uger senere kom de første skud frem. Jeg skar dem som sædvanligt, og de stod fint… lige indtil de ikke gjorde. Efter et par uger begyndte de fleste at rådne.

Det viser sig først ved, at stiklingen bliver slatten. Når man hiver forsigtigt i den, ryger den lige op ad jorden, og man kan se, at den er mørk forneden.

Jeg forsøgte forskellige tiltag, lidt varme under bunden, mindre bladmasse, mindre direkte sol osv. Lige lidt hjalp det! Jeg var lige ved at kaste håndklædet i ringen. Der var dog en sidste parameter, jeg kunne ændre på, nemlig jordens sammensætning. De foregående to år har jeg blot anvendt almindeligt pottemuld og det har fungeret fint! Ca. 90 % af mine stiklinger slog rod. Men jeg havde dog læst er sted, at man skulle bruge så- og priklemuld. Så det var ligesom det sidste forsøg. Og dælme om ikke det virkede! Måske det er muld af et andet mærke jeg har brugt de andre år.

Nu strutter de af livsglæde!

Nå ja okay, det er nok så meget sagt, men i det mindste er de ikke rådnet! Så det var altså lektien: brug så- og priklemuld til dine stiklinger.

Til sidst bare lige et par billeder af blomster, så man kan glæde sig til foråret! I rækkefølge: Genova, Dahlegria Tricolore, Gryson Yellow Spider, ukendt og Firepot.