Potter vs bede: 1:0

I år har jeg ikke solgt ud af mine overskydende knolde, fordi jeg har anlagt flere bede og derfor skulle bruge ekstra knolde. Overskud blev der dog alligevel, og jeg valgte så at lave et forsøg, hvor jeg lagde knoldene i plastikpotter frem for direkte i jorden. Det er noget, jeg altid har været tilbageholdende med, fordi jeg ikke har specielt stort held med at få ting i potter til at trives. Men se nu her:

Under carportens gennemsigtige tag stortrives georginerne i plastikpotter!

Georginerne trives næsten FOR godt! Jeg har aldrig set så enorme blade på Fleurel, hvilket nok er tegn på, at de har fået lige til den gode side med gødning. Jeg har brugt en flydende organisk gødning fra Rema i 1/4 dosis ved næsten hver vanding, for så skal man ikke gå og huske på hvornår de mon sidst har fået. Dog venter jeg vist lige et par vandinger inden jeg gøder igen! For meget næring betyder mange blade og få blomster, har jeg ladet mig fortælle. Og det skulle vi jo nødig ud i.

Absurd store blade!

Til sammenligning kan jeg vise bedene, hvor knoldene er sat 1-3 uger tidligere end i potterne.

Det ser i store træk også fint ud, men væksten er mere jævn i potterne, synes jeg. I bedene er planterne dog voldsomt plagede af trips, tror jeg, de har i hvert fald forkrøblede blade. De nye skud ser dog normale ud, så jeg er ikke så bekymret.

For at spare lidt plastik, kontaktede jeg vores lokale købmand og fik de plastikspande, som de får buketter i. De smides nemlig ud efter brug.

Jeg borede huller i dem og de har en god størrelse til georginer.Kun to meget indtørrede knolde er ikke kommet op.

Nogle står dog også i spande fra jem og fix til 3,50 kr. pr. stk. De kan jo genbruges år efter år.

En af ulemperne ved at have planter i potter er, at der skal vandes lidt oftere, men det er ikke noget jeg har haft så store problemer med endnu. Det må tiden jo vise om jeg får!

I dag var dagen, hvor en af mine nye frøplanter sprang helt ud, og jeg er ret tilfreds med resultatet.

Reklamer

Tørken er over os!

Det er vist gået de færreste forbi. Og jorden er efterhånden så tør, at jeg ikke længere kan undlade at vande. Jeg har ellers glædet mig over, at jeg fik sat mine knolde lidt sent, og at de derfor ikke var så store og vandkrævende, da det varme og meget tørre vejr satte ind.

Men nu går den ikke længere.

Planter, der mangler vand er mindre modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme, som meldug.

Det kan være en dyr fornøjelse at skulle vande sine georginer i en tør periode, og vandværkerne flere steder frygter at løbe tør for vand. Derfor er det en god idé at vande på en hensigtsmæssig måde, så man sparer mest muligt på vandet. Jeg skrev sidste år om brugen af siveslanger (læs her). Jeg indkøbte metervis af slanger, som jeg møjsommeligt gravede ned, og så stod det ned i stænger hele sommeren, så jeg fik nærmest ikke brugt dem. Her i foråret var den ene siveslange så mørnet totalt, og jeg opgav at grave dem ned igen. Det var for dyr en løsning (99 kr for 15 meter), hvis slangerne kun holdt et år. Nu har jeg imidlertid ombestemt mig, fordi det viste sig, at de andre tre siveslanger fra sidste år er i fin form og georginerne har desperat brug for vand!

Og siveslanger er bare skidesmarte! De kan fint ligge oven på jorden (jeg gravede dem ned sidste år, fordi jeg tænkte man så ville undgå at vande ukrudtsfrø, men der kom så rigeligt vand fra oven!), og fordi de så drypper lige så stille, suger jorden al vandet, og stort set intet når at fordampe.

Den langsomme frigivelse af vandet sikrer, at jorden suger det, frem for, at det bare preller af.

Sørg for at få luget mellem georginerne, inden du vander! Her er solen og vinden virkelig en hjælp.

Det er om at holde tungen lige i munden, så man ikke mejer de små georginer ned!

Og så lige et sidste tip for denne gang: vandespande! En murerspand med et lille hul i bunden.

Her frigives vandet også langsomt, så jorden kan nå at suge den.

Spanden fyldes med vand og stilles ved den plante, man ønsker at vande (og nej, det er ikke så smart til et helt bed, men fungerer virkelig godt, hvis man bare har nogle enkelte planter, der skal vandes), og så suger jorden langsomt vandet.

Til sidst må jeg bare lige vise den først udsprungne georgine frem og ønske god aften!

Ukendt sort.

At knibe eller ikke at knibe?

Og nej, det skal ikke handle om knibeøvelser! (Hvis du skal have svar på noget om det, så er svaret vist altid at knibe)

Det skal derimod handle om knibning af topskud og fordele og ulemper derved. Der er ikke noget ‘rigtigt’ og ‘forkert’ inden for dette område. Det handler om, hvad man vil opnå med at knibe topskuddene af.

Når man kniber topskuddet af en georgine, skal det gøres lige over et knæ, således at man stimulerer væksten af nye skud fra knæet.

Hvert knæ sætter nu to skud, hvilket ses på billedet ovenfor, og således fordobles altså antallet af skud på planten, hvilket igen i princippet fordobler antallet af blomster. Til gengæld bliver hver enkelt blomst ikke helt så stor, som hvis planten kun skulle danne den halve mængde. Planten bliver lidt lavere og mere busket. I øvrigt kan topskuddet bruges som stikling, hvis ikke planten er blevet så stor, at stænglen er hul! I så fald kan den ikke slå rod.

Undlader man at knibe topskuddet, går der længere tid inden planten begynder at forgrene sig.

Dermed bliver den højere og mindre busket og de enkelte blomster bliver større. Når de store blomster dyrkes til shows, fjerner man kontinuerligt alle sideskud og blomsterknopper, bortset fra nogle enkelte, hvorved planten laver virkelig store blomster.

Hvis du vil have lidt ondt i hjertet over at se, hvordan dahlia beskæres industrielt, så følg linket her. Bemærk at den beskæring de omtaler finder sted senere på sæsonen og svarer til den du opnår, hvis du er flittig til at klippe buketter når georginerne blomstrer.

Til kamp mod sneglene!

Lørdag var jeg i gang med at luge lidt i min køkkenhave. I år ved jeg godt, at jeg ikke skal gøre mig forhåbninger om at have tid til at passe køkkenhave også, så jeg har besluttet i stedet at bruge stykket til georginer. Da jeg vendte en pind, som lå på jorden, så det sådan ud:

Øv! Jeg havde lige plantet frøplanter ud i er andet bed.

Sådan en lille plante har ikke en jordisk chance for at overleve et dræbersnegleangreb.

Jeg havde lidt dræbersnegle sidste år, men mængden var overkommelig, fordi vi året forinden havde moskusænder til at gøre et godt indhug i bestanden. Min mand og jeg havde egentlig allerede talt om, at vi nok skulle have et par ænder igen i år, og at vi så ville prøve med indiske løbeænder. De skulle også være fantastiske snegledræbere, og så er de lidt sjove at se på og gode æglæggere. Nå, men en lang historie kort: vi kunne ikke få fat i løbeænder lige nu, og da jeg gerne ser, at sneglene får kamp til stregen helt fra starten, var vi i stedet ude at hente tre moskusænder. To damer og en basse af en andrik.

Jeg anvender ikke gift i min have, og da jeg godt kan finde på andet at lave end at samme dræbersnegle ind hver aften, er jeg kæmpefan af moskusænder! De er formidable sneglejægere, som ikke er blege for at begive sig ind mellem planterne for at få fat i bæsterne. De er aktive helt indtil mørket er faldet på, og tager jo så også snegle om aftenen. Når efteråret kommer, kan man overveje, om man skal slagte ænderne, de smager nemlig skønt og sælges også som berberiænder.

Vi har et lille rævesikret andehus, og Emil lavede en lille gård, som de kan gå i de første dage, indtil de har vænnet sig til de nye omgivelser. Herefter skal de gå frit, så de har mulighed for at æde sig fede i snegle.

Moskusænder er nemme. De stiller sig tilfreds med at have adgang til store baljer med vand, og blot de har et lille sted at gå i ly, er de glade. Vi fodrer dem med hønsepiller og valset havre, de første dage ad libitum, men når de skal på sneglejagt, kan man fodre dem lidt mere begrænset, så de er motiveret for at spise snegle.

Da de kan flyve, er det en god idé at stække vingerne (klippe det yderste af svingfjerene), hvis de er fritgående. Vi gjorde det med det samme, for så skal vi ikke til at have fat i dem igen.

Vi plejer kun at stække den ene vinge, fordi de flyver udemærket med to stækkede vinger (jeg taler af erfaring!).

Ulemperne ved at have ænder er jo selvfølgelig, at de skal lukkes ind og ud, at de klatter lidt rundt om, og hvis man har en havedam eller lignende, skal den hegnet af, hvis ikke de skal svine den helt til. Jeg kan dog leve med de ting, når de hjælper mig så godt!

Det var lidt hyggeligt at have ungerne med ude at hente ænder. De syntes begge, at det var enormt spændende, og jeg mener at børn har godt af at lære at omgås dyr.

Jeg glæder mig meget til at slippe ænderne ud og nyde synet (og lyden – den er genial!) af deres ædegilde, mens jeg selv kan sidde på terrassen og slappe af i solens sidste stråler! 😄

PS. Du kan læse lidt mere om dræbersnegle og alternative bekæmpelsesmetoder her.

Man kommer langt…

med en lille smule hjælp!

Jeg kan i den grad mærke, at jeg ikke længere har barsel, og at jeg hvert år liiige udvider en lille smule. Foråret er lige pludselig kommet væltende for fuld styrke, og især det ene bed krævede virkelig en kærlig hånd, inden jeg kan lægge knoldene. Så jeg fik i weekenden mobiliseret vores arbejdsstyrke (som helt ærligt, primært består af min ikke-synderligt-haveinteresserede mand!)

Jeg startede med at hente knoldene hos min ven, som har passet godt på dem hen over vinteren, fordi vi har været afsted på et længere udenlandsophold.

Samtlige kasser kunne være i bilen, og så kan man jo glæde sig over at køre i en gammel Mercedes med et gigantisk bagagerum. Knoldene ser fine ud, og det er vist kun ganske få, der ikke har klaret den.

Derefter stod den på lugning af det værste af mine bede. Georginerne får den bedste start, hvis de ikke skal kæmpe med for meget ukrudt. Senere dækker de så tæt, at ukrudtet ikke har de store chancer.

Jeg har egentlig ladet siveslangerne, som jeg gravede ned sidste år (og absolut ikke havde brug for, med det skodvejr vi havde!) ligge, og måtte desværre konstatere, at de var blevet komplet møre og ubrugelige. De knækkede ved den mindste kontakt.

Jeg har endnu ikke rigtig besluttet, om jeg vil investere i nye. Jeg tror det kan blive en kæmpe fordel i min tørre jord, men omvendt havde jeg regnet med, at slangerne kunne klare mindst to sæsoner. Der skulle to slanger til, de var købt i jem og fix til 100 kr. pr. stk. Det kan jo være, at de holder længere, hvis jeg graver dem op? Er der mon nogen, der har erfaringer?

Nå, men jeg ville jo gerne kunne sige, at jeg nåede at lægge knoldene, men det gjorde jeg ikke!

Til gengæld satte jeg lige lidt blomsterløg, nogle fik jeg gratis ved et besøg på en planteskole, og resten fik jeg meget billigt fra en kollega.

De er sat strategisk, så jeg kan lægge georginknoldene imellem. Og ja, bedet er jo altså stadig primært bar jord på nuværende tidspunkt, et problem som jo opstår, hvis man ikke blander diverse stauder imellem. Jeg har dog ikke plads fil stauder i mine bede! 😄 nu vil jeg få lagt knolde i bedet i løbet af de næste dage, så jeg kan fokusere på resten af bedene.

Forberedelse af jorden

Det betaler sig at kæle lidt for georginerne allerede inden de lægges i jorden.

Det kan man gøre ved at tilsætte lidt gode sager til jorden i det tidlige forår. Fordi georginerne yder så meget i løbet af en sæson, kræver de en god næringsrig jord. Men der er også andre forhold som kan forbedres, alt efter hvilken jordtype man har.

Jordstruktur 

Georginerne elsker vand, men hvis jorden ikke er veldrænet, risikerer man, at de rådner. De er ikke ret vilde med at stå i en tung og leret jord, fordi den er kold og våd. Heldigvis kan man forbedre jordstrukturen ved at tilsætte sand, så jorden bliver lettere. Kompost og velomsat staldgødning kan gøre jorden lettere og øge næringsindholdet.

Har man i stedet en let og sandet jord, er denne også typisk varm og veldrænet, men mager og til tider for tør. Her kan det være en god idé at tilsætte lergranulat samt kompost eller velomsat staldgødning, for at øge jordens evne til at holde på vand. En sandet jord er på mange måder ideel til dyrkning af georginer, da de godt kan lide den lune og veldrænede jord. Op- og nedgravning af knoldene er nemmere med den lette jord, og knoldene kan man blot ryste sandet af, når de tages op. Jeg har selv en meget sandet jord, og min største udfordring hvert år er at forsyne planterne med nok vand. Ved at have tilsat gode mængder hestemøg hvert år gennem de sidste fem år, er jorden blevet bedre til at binde vand, men i tørre perioder er jeg forsat nødt til at vande temmelig meget for at holde liv i planterne. En jord med højt indhold af organisk stof er ligeledes bedre til at tilbageholde næringsstoffer, så de ikke udvaskes.

Staldgødning kan med fordel tilsættes om efteråret, efter knoldene er gravet op. Nåede du ikke lige det, kan du dog også tilsætte det i foråret, nogle uger inden knoldene lægges.

Kalk

Georginerne er ikke meget for at stå i for sur jord, så det er en god idé at strø kalk ud på jorden her i foråret og evt. også senere på sæsonen. Jeg bruger perlekalk, fordi det er nemt at have med at gøre.

Næring 

Der er lidt delte meninger om, hvordan man bedst gøder sine georginer. Næring kan tilføres i form af kunstgødning eller organisk gødning. Af flere forskellige årsager er jeg ikke tilhænger af kunstgødning. Udvindingen af råstoffer til kunstgødning er enormt energikrævende og forurenende, og gødningen indeholder varierende mængder tungmetaller, som jo ender i jorden og de planter der dyrkes der. Kunstgødning bidrager heller ikke med nogen jordforbedrende egenskaber, og forstyrrer jordens mikroorganismer. Fordelen ved kunstgødning er dog, at det er hurtigtvirkende.

Organisk gødning eller naturgødning, indeholder ingen kunstigt fremstillede stoffer. Naturgødning kan f.eks. være staldgødning, brændenældevand, hønsemøg, kompost og tang. Ud over næringsstoffer, indeholder naturgødning store mængder organiske forbindelser, som jordens mikroorganismer lever og nyder godt af, og hermed stiger biodiversiteten. Når biodiversiteten i jorden er høj, trives planter bedre. Naturgødning fås også som piller eller i flydende form. Den flydende form virker hurtigt, mens pilleformen er langsomtvirkende, men bidrager mere til en god jordstruktur.

I min have sikrer jeg, at georginerne får tilstrækkeligt med næring ved at sprede staldgødning om efteråret, men sidste år sprang jeg det arbejde over. Der brugte jeg i stedet piller og supplerede med brændenældevand (se her) hen over sommeren. Det fungerede fint, men jeg stræber stadig efter at få hestemøg på hvert år, så jorden på sigt bliver bedre til at binde vand og næring. Som noget nyt har jeg også lovet mig selv, at jeg skal blive bedre til at kompostere, så jeg kan udnytte alt køkkenaffald og noget af haveaffaldet til at gøde min jord. Det skal jeg nok skrive mere om snart!

Forårssysler

I dag har bare været den mest fantastiske varme og solskinsfyldte forårsdag! Den første rigtige af slagsen, og den første, hvor man i korte perioder kunne driste sig til at gå med korte ærmer. Og så er det også dagen, hvor mange er blevet konfirmeret, og jeg har i dag været til konfirmation. Det er jo dejligt at se ungerne træde ind i de voksnes rækker, men det kan være lidt svært at undlade helt at tænke lidt på haven, når nu man har ventet så længe på foråret!

Det er stadig for tidligt at plante og lægge knolde. Jeg kunne godt gå i gang med at akklimatisere stiklinger, moderplanter og frøplanter i drivhuset, men de må kun være kortvarigt i dem kraftige forårssol, så det er jo ikke så smart, når man er væk i timevis. Der er også mange mange andre ting, som kunne gøres i haven, men det hjælper jo ikke, når man ikke kan. Nu er solen fået ned, og i stedet vil jeg bruge tiden på at planlægge mine georginebede i år. Jeg har nemlig besluttet at inddele efter gode farvekombinationer. Og nu er jeg altså desværre ikke det helt store tekniske geni, så jeg forsøgte at udregne en smart metode til at lægge billeder af sorter ind og så jonglere med dem, men det endte med, at jeg smed dem i et Excel-ark og printede dem ud. Så forsøgte jeg at putte min post-konfirmations overstimulerede tumling , gav op, og gik i gang med at klippe.

Jeg overvejede allerede sidste år at sortere lidt mere efter farve, men endte med kun at være mere omhyggelig med at sortere efter højde, så i år skal det være! Jeg har en fornemmelse af, at nogle af sorterne kommer mere til deres ret ved at blive placeret med passende farver. Og hvis ikke det er tilfældet, så lader jeg jo bare være med at sortere efter farve næste år!

Det blev til intet mindre end 110 brikker (bare rolig, mindstebarnet blev succesfuldt puttet undervejs).

Herefter har jeg grovsorteret efter farver:

Jeg ved ikke, om jeg havde håbet, at det ville give mig SVARET på, hvordan jeg skal lægge knolde i år, men jeg kan se, at jeg i hvert fald skal have mere tid til at overveje de enkelte bede. Her er dog et par af farvekombinationerne, som jeg synes godt om:

I de kommende dage vil jeg rykke rundt og danne mig en idé om, hvilke sorter jeg vil placere sammen.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra dig, hvis du har forslag til gode farvekombinationer eller hvordan man nemmere kan lave sig et ‘puslespil’, så man kan lege med farver.

Til sidst kan jeg da lige tilføje, at jeg har min første dahlia i blomst!

Ekaterina har jeg taget stiklinger af i år, og til sidst givet knolden hvile. Efter en måneds tid kvitterede den med blomster! Dog må den klippes ned, når den skal plantes ud, ellers bliver planten for ranglet og ustabil.

Bitter erfaring…

Nå men altså, jeg er jo lidt tosset med at lave stiklinger, og det skyldes jo nok især, at det er ukompliceret, og at mit første år med stiklinger for to år siden var en kæmpe succes. Sidste år skar jeg lidt ned på det, fordi jeg blev mor igen i slutningen af februar. I år har jeg så givet den fuld gas med formeringen af over 30 sorter, fordi jeg har fået lov at rykke ind på et lille stykke mark hos en lokal landmand på den anden side af vejen. Hurra!

I slutningen af januar satte jeg knoldene i gang, og et par uger senere kom de første skud frem. Jeg skar dem som sædvanligt, og de stod fint… lige indtil de ikke gjorde. Efter et par uger begyndte de fleste at rådne.

Det viser sig først ved, at stiklingen bliver slatten. Når man hiver forsigtigt i den, ryger den lige op ad jorden, og man kan se, at den er mørk forneden.

Jeg forsøgte forskellige tiltag, lidt varme under bunden, mindre bladmasse, mindre direkte sol osv. Lige lidt hjalp det! Jeg var lige ved at kaste håndklædet i ringen. Der var dog en sidste parameter, jeg kunne ændre på, nemlig jordens sammensætning. De foregående to år har jeg blot anvendt almindeligt pottemuld og det har fungeret fint! Ca. 90 % af mine stiklinger slog rod. Men jeg havde dog læst er sted, at man skulle bruge så- og priklemuld. Så det var ligesom det sidste forsøg. Og dælme om ikke det virkede! Måske det er muld af et andet mærke jeg har brugt de andre år.

Nu strutter de af livsglæde!

Nå ja okay, det er nok så meget sagt, men i det mindste er de ikke rådnet! Så det var altså lektien: brug så- og priklemuld til dine stiklinger.

Til sidst bare lige et par billeder af blomster, så man kan glæde sig til foråret! I rækkefølge: Genova, Dahlegria Tricolore, Gryson Yellow Spider, ukendt og Firepot.

Det ER altså forår! Snart i hvert fald…

Det er hamrende koldt udenfor! Men ikke desto mindre er vi i marts og foråret er på vej, så det er nu helt ‘lovligt’ at gå i gang med at så frø. Jeg tog frø fra otte forskellige sorter sidste år, og siden da har de ligget i køleskabet. Nu er de sået, og så må tiden vise, om de alle har leveret gode frø.

Herunder kan du se sorterne, som jeg har taget frø fra.

img_8977-1

Happy Days Purple

img_3987

Ekaterina

img_5537

Uncle Hanky

img_3749

Firepot

img_5119

Ukendt sort

img_5120

Ukendt sort

img_5126

Ada’s Attraction

img_5261

Genova

Jeg forventer, at de åbne blomster har givet gode frø, og så er jeg lidt mere spændt på de andre mere fyldte sorter. I frøstanden fra Genova var der kun fem frø, så jeg krydser fingre!

Stiklingerne har været undervejs i en måneds tid, og nu kan der skæres nye stiklinger næsten hver dag.

Af en eller anden årsag er jeg lidt uheldig med dem i år. Der er en del, som rådner frem for at slå rod, og jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg mistænker, at de synes der er for koldt i vores hus om natten. Det kan være, at det ændrer sig, når den hårde frost slipper taget i landet igen.

Herunder kan du se et udvalg af de sorter, som jeg laver stiklinger af i år.

img_5535

Who Dun It

20160807_092329942_ios

Anna Sanderhoff

20151003_132717773_ios 1

Gryson Yellow Spider

img_5619-1

Flashback

img_5585

Ukendt sort

img_5525

Anna Margrethe Sanderhoff

20160927_150256637_ios

Porselein

Du kan læse mere om frøformering her og stiklingeformering her.

Førstehjælp til indtørrede knolde

Den anden dag fik jeg endelig kigget til mine knolde. Da jeg har været bortrejst et par måneder, har de stået opmagasineret ved en ven, som også gør i georginer. Knoldene var fine og fuldstændig uden råd, så jeg var overordentlig tilfreds. Jeg havde lavet mig en liste over, hvilke knolde der skulle tages fra til stiklingeformering, og så tog jeg lidt flere fra, som var i lidt trist og indtørret stand. De ville muligvis ikke klare den helt frem til foråret uden til førstehjælp.

Jeg lod de tørreste af knoldene ligge i vasken i bryggerset og overhældte dem med vand flere gange.

Til min store glæde opdagede jeg små skud på en af de allertørreste.

For det første betyder det jo, at den er i live, og for det andet giver det mig muligheden for at lave stiklinger af den og dermed hurtigt få flere af den sort. Det ville være umulig at dele den før næste år.

De fleste af de indtørrede knolde skal stiklingeformeres, og til det formål plejer jeg at anvende en bedroller, som jeg lægger et lille lag muld i.

Herefter lægges knoldene med rodhalsen blottet, så stiklinger nemt kan skæres uden at skulle grave dem frem.

Mulden holdes let fugtig, men ikke våd, og knoldene står ved stuetemperatur. I løbet af et par uger begynder de at skyde, og så kan man tage stiklinger. Forhåbentlig vil de indtørrede knolde hurtigt komme sig! Hvis du opbevarer knolde, er det også en god idé at tjekke, om de er udtørrede, eller værre endnu, rådner. I så fald må de tørres mere ud.