Nyd og trim – nu!

Lige nu er det HØJsæson. Georginerne står vanvittigt flot, og alligevel er afslutningen på denne sæson inden for en overskuelig tidshorisont. Så det handler om at få mest muligt ud af sine blomster, og noget af det vigtigste man kan gøre er at trimme sine planter. Det betyder, at man fjerner de gamle blomster. Dels stimulerer det væksten af nye blomster, dels nedsættes risikoen for råd.

Et enkelt kronblade har forårsaget råd i et blad. Det kan sprede sig til resten af planten, hvis man er uheldig. Nedenfor er det gået endnu værre, og hele planten er medtaget.

Vådt vejr gør risikoen for råd meget større. Blomsterne kan jo med fordel plukkes med de stadig er friske og tages ind som buketter!

Desuden er det er det en rigtig god idé at holde øje med vejrudsigten, ikke fordi sandsynligheden for frost er ret stor endnu, men fordi blæsevejr kan vælte dine planter. Mine er ikke bundet op, så de er i forvejen ikke godt rustet mod blæst. Derfor har jeg i dag været ude og klippe de største blomster af planterne, fordi stormen Knud kommer forbi i morgen.

Der blev til de skønneste buketter!

I øvrigt ser hhv. mit gule og lyserøde således udenfor tiden:

Og til sidst skønneste Hapet Pom:

Reklamer

Afkommet varierer

Når man taler om, hvad der driver evolution, er det faktum, at afkommet varierer, altså har forskellige træk, en vigtig mekanisme. Det er også noget af det, der fascinerer mig og betyder, at jeg synes det er vanvittigt spændende at frøformere georginerne. De er nemlig ikke frøkonstante, hvilket betyder at deres variation kommer til udtryk i blomsternes udseende. I disse dage står fem frøplanter af Happy Days Purple i fuldt flor, og det er sjovt at se, hvor forskelligt de er faldet ud.

Happy Days Purple er enkeltblomstret og har det mørkeste mørke løv.

Desværre har ingen af ‘børnene’ arvet moderens skønne mørke løv.

Fælles for dem alle er dog, at de er relativt åbne i blomsten. Dette er også forventeligt, fordi jeg har ladet insekter tage sig af bestøvningen, og eftersom de har nemmest ved at komme til pollen på de åbne blomster, så er det mest sandsynligt, at faderen også har en åben blomst og dermed også afkommet. Hvis man blander sig uden om bestøvningen, vil afkommet typisk bevæge sig tilbage imod det oprindelige design, fordi det simpelthen er mest hensigtmæssigt.

Jeg er ikke sikker på, at jeg gider bevare disse nye planter til næste år, selvom de sikkert laver fine knolde. Jeg kan jo altid tage nye frø! Det er dog også lykkedes mig at lave nogle mere fyldte blomster i år. Dem vil jeg vise frem snarest – der er et par stykker som jeg er stolt af!. Hvis du vil vide mere om at tage frø kan du læse her, og jeg har skrevet om, hvordan du kan have større indflydelse på afkommets udfald her. Du kan stadig lige nå at eksperimentere med det!

Potter vs bede: 1:1

Jeg synes faktisk det er lidt surt i år. Tørken er hård ved planterne, og selvom de får vand, så bliver blomsterne forkrøblede på grund af den kraftige sol. Anderledes har det jo set ud hos de planter, som jeg har sat i potter i år, fordi de står under et gennemsigtigt garagetag, som beskytter mod de skarpeste stråler.

Geerling’s Moonlight

Melody Dora

Melody Dora

Alain Mimoun

Den sidste uges tid har været lidt intens i vores familie, og derfor har jeg vandet, men ikke inspiceret planterne yderligere. Det fik jeg så tid til i dag og det var sgu ikke så fedt. Jeg havde godt set nogle let gule blade, og da først jeg fik kigget nærmere, gik katastrofens omfang op for mig!

Et af de værst angrebne blade. Gæt hvem synderen er!

Et par af planterne var ret slemt angrebet af spindemider, et pisseirriterende og ret så ødelæggende skadedyr! De fleste planter var i et eller andet omfang angrebet.

Der er MANGE steder at gemme sig på sådan en stor plante!

De værst angrebne planter blev behandlet med hjemmelavet insektsæbe (se opskrift her), men da det drejer sig om ret mange og store planter, bliver det lidt for omstændeligt. Jeg må i stedet prøve at give spindemiderne mindre favorable forhold. De trives ved lav luftfugtighed, hvilket der jo også har været længe, så ved jævnlig at overbruse planterne (også på undersiden af bladene) og dermed hæve luftfugtigheden, kan man hæmme deres spredning. Så det vil jeg forsøge mig med de næste dage.

Skønt med brusebad.

I bedene har jeg endnu ikke konstateret spindemider.

Jeg har i øvrigt også konstateret nogle tilfælde af bladbrand eller anden svamp/virus, hvilket kom lidt bag på mig, men nok skyldes, jeg har sprøjtet jord op på de nederste blade, når jeg har vandet uden siveslange. Jeg læste et råd om at skære de nederste blade af, så det har jeg gjort, i håb om at det kan sætte en stopper for sygdommen.

De nederste blade ser let gule ud. Måske en virus eller svamp?

Væk med dem, inden det når at sprede sig til flere blade!

Ja, så alt i alt går det ikke skide godt her, og jeg synes faktisk motivationen i år hænger i en tynd tråd. Men La Recoleta stortrives og minder mig om, hvor fantastisk det kan være.

Den der tørke…

Hold nu op mand, hvor er det bare tørt! I tilfælde af det skulle være gået nogen forbi…

Her er der ikke rigtig faldet regn siden starten af maj, og selvom jeg vander georginerne igennem med siveslanger med 3-4 dages mellemrum, så de ikke mangler vand, så har tørken alligevel en effekt.

Umiddelbart ser bedet jo fint ud.

Jeg ved ikke, om det er den lave luftfugtighed og den stegende sol, der påvirker planterne på denne måde, men det er da lidt ærgerligt. Nogle knopper bliver slet ikke til noget, og en del af dem som gør, visner også hurtigt.

Groovy

Til gengæld har jeg ikke problemer med hverken bladbrand eller meldug endnu i år!

I et af de bede, hvor jeg ikke har lagt siveslanger og vandingen derfor er endnu mere sparsom, er det næsten ikke til at holde ud at se på.

Suk…

Jeg skulle dog hilse fra naturen (altså den der mere vilde en af slagsen) og sige, at her står det ikke helt så slemt til.

Blomstrende blåhat i massevis på den tørreste tørre eng. Blåhat er elsket af mange forskellige insekter, men er blevet mere fåtallig, fordi den udkonkurreres af græsser, hvis ikke engen plejes.

Selvom mange planter tørrer ind i år, så har vi også rigtig mange hjemmehørende arter, som er meget nøjsomme og som faktisk har bedre kår i år end normalt, fordi andre hurtigtvoksende arter (især græsser) ikke er så konkurrencedygtige i tørken. Dermed flere blomster til insekterne og flere blomsterfrø til næste år. Naturen er dynamisk – sidste år var et godt år for de arter, som tåler meget vand.

Det er de kultiverede planter (både i landbruget og haverne), som lider mest under tørken. De er avlet til at yde en masse hurtigt, så de må helst ikke mangle vand og næring, og mange af dem kommer også fra andre himmelstrøg end de danske, hvilket igen kan gøre dem mere følsomme overfor udsving i klimaet.

Men derfor tror jeg nu stadig, at både natur, haver og marker snart gerne ser lidt regn 😉

Potter vs bede: 1:0

I år har jeg ikke solgt ud af mine overskydende knolde, fordi jeg har anlagt flere bede og derfor skulle bruge ekstra knolde. Overskud blev der dog alligevel, og jeg valgte så at lave et forsøg, hvor jeg lagde knoldene i plastikpotter frem for direkte i jorden. Det er noget, jeg altid har været tilbageholdende med, fordi jeg ikke har specielt stort held med at få ting i potter til at trives. Men se nu her:

Under carportens gennemsigtige tag stortrives georginerne i plastikpotter!

Georginerne trives næsten FOR godt! Jeg har aldrig set så enorme blade på Fleurel, hvilket nok er tegn på, at de har fået lige til den gode side med gødning. Jeg har brugt en flydende organisk gødning fra Rema i 1/4 dosis ved næsten hver vanding, for så skal man ikke gå og huske på hvornår de mon sidst har fået. Dog venter jeg vist lige et par vandinger inden jeg gøder igen! For meget næring betyder mange blade og få blomster, har jeg ladet mig fortælle. Og det skulle vi jo nødig ud i.

Absurd store blade!

Til sammenligning kan jeg vise bedene, hvor knoldene er sat 1-3 uger tidligere end i potterne.

Det ser i store træk også fint ud, men væksten er mere jævn i potterne, synes jeg. I bedene er planterne dog voldsomt plagede af trips, tror jeg, de har i hvert fald forkrøblede blade. De nye skud ser dog normale ud, så jeg er ikke så bekymret.

For at spare lidt plastik, kontaktede jeg vores lokale købmand og fik de plastikspande, som de får buketter i. De smides nemlig ud efter brug.

Jeg borede huller i dem og de har en god størrelse til georginer.Kun to meget indtørrede knolde er ikke kommet op.

Nogle står dog også i spande fra jem og fix til 3,50 kr. pr. stk. De kan jo genbruges år efter år.

En af ulemperne ved at have planter i potter er, at der skal vandes lidt oftere, men det er ikke noget jeg har haft så store problemer med endnu. Det må tiden jo vise om jeg får!

I dag var dagen, hvor en af mine nye frøplanter sprang helt ud, og jeg er ret tilfreds med resultatet.

Tørken er over os!

Det er vist gået de færreste forbi. Og jorden er efterhånden så tør, at jeg ikke længere kan undlade at vande. Jeg har ellers glædet mig over, at jeg fik sat mine knolde lidt sent, og at de derfor ikke var så store og vandkrævende, da det varme og meget tørre vejr satte ind.

Men nu går den ikke længere.

Planter, der mangler vand er mindre modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme, som meldug.

Det kan være en dyr fornøjelse at skulle vande sine georginer i en tør periode, og vandværkerne flere steder frygter at løbe tør for vand. Derfor er det en god idé at vande på en hensigtsmæssig måde, så man sparer mest muligt på vandet. Jeg skrev sidste år om brugen af siveslanger (læs her). Jeg indkøbte metervis af slanger, som jeg møjsommeligt gravede ned, og så stod det ned i stænger hele sommeren, så jeg fik nærmest ikke brugt dem. Her i foråret var den ene siveslange så mørnet totalt, og jeg opgav at grave dem ned igen. Det var for dyr en løsning (99 kr for 15 meter), hvis slangerne kun holdt et år. Nu har jeg imidlertid ombestemt mig, fordi det viste sig, at de andre tre siveslanger fra sidste år er i fin form og georginerne har desperat brug for vand!

Og siveslanger er bare skidesmarte! De kan fint ligge oven på jorden (jeg gravede dem ned sidste år, fordi jeg tænkte man så ville undgå at vande ukrudtsfrø, men der kom så rigeligt vand fra oven!), og fordi de så drypper lige så stille, suger jorden al vandet, og stort set intet når at fordampe.

Den langsomme frigivelse af vandet sikrer, at jorden suger det, frem for, at det bare preller af.

Sørg for at få luget mellem georginerne, inden du vander! Her er solen og vinden virkelig en hjælp.

Det er om at holde tungen lige i munden, så man ikke mejer de små georginer ned!

Og så lige et sidste tip for denne gang: vandespande! En murerspand med et lille hul i bunden.

Her frigives vandet også langsomt, så jorden kan nå at suge den.

Spanden fyldes med vand og stilles ved den plante, man ønsker at vande (og nej, det er ikke så smart til et helt bed, men fungerer virkelig godt, hvis man bare har nogle enkelte planter, der skal vandes), og så suger jorden langsomt vandet.

Til sidst må jeg bare lige vise den først udsprungne georgine frem og ønske god aften!

Ukendt sort.

At knibe eller ikke at knibe?

Og nej, det skal ikke handle om knibeøvelser! (Hvis du skal have svar på noget om det, så er svaret vist altid at knibe)

Det skal derimod handle om knibning af topskud og fordele og ulemper derved. Der er ikke noget ‘rigtigt’ og ‘forkert’ inden for dette område. Det handler om, hvad man vil opnå med at knibe topskuddene af.

Når man kniber topskuddet af en georgine, skal det gøres lige over et knæ, således at man stimulerer væksten af nye skud fra knæet.

Hvert knæ sætter nu to skud, hvilket ses på billedet ovenfor, og således fordobles altså antallet af skud på planten, hvilket igen i princippet fordobler antallet af blomster. Til gengæld bliver hver enkelt blomst ikke helt så stor, som hvis planten kun skulle danne den halve mængde. Planten bliver lidt lavere og mere busket. I øvrigt kan topskuddet bruges som stikling, hvis ikke planten er blevet så stor, at stænglen er hul! I så fald kan den ikke slå rod.

Undlader man at knibe topskuddet, går der længere tid inden planten begynder at forgrene sig.

Dermed bliver den højere og mindre busket og de enkelte blomster bliver større. Når de store blomster dyrkes til shows, fjerner man kontinuerligt alle sideskud og blomsterknopper, bortset fra nogle enkelte, hvorved planten laver virkelig store blomster.

Hvis du vil have lidt ondt i hjertet over at se, hvordan dahlia beskæres industrielt, så følg linket her. Bemærk at den beskæring de omtaler finder sted senere på sæsonen og svarer til den du opnår, hvis du er flittig til at klippe buketter når georginerne blomstrer.

Til kamp mod sneglene!

Lørdag var jeg i gang med at luge lidt i min køkkenhave. I år ved jeg godt, at jeg ikke skal gøre mig forhåbninger om at have tid til at passe køkkenhave også, så jeg har besluttet i stedet at bruge stykket til georginer. Da jeg vendte en pind, som lå på jorden, så det sådan ud:

Øv! Jeg havde lige plantet frøplanter ud i er andet bed.

Sådan en lille plante har ikke en jordisk chance for at overleve et dræbersnegleangreb.

Jeg havde lidt dræbersnegle sidste år, men mængden var overkommelig, fordi vi året forinden havde moskusænder til at gøre et godt indhug i bestanden. Min mand og jeg havde egentlig allerede talt om, at vi nok skulle have et par ænder igen i år, og at vi så ville prøve med indiske løbeænder. De skulle også være fantastiske snegledræbere, og så er de lidt sjove at se på og gode æglæggere. Nå, men en lang historie kort: vi kunne ikke få fat i løbeænder lige nu, og da jeg gerne ser, at sneglene får kamp til stregen helt fra starten, var vi i stedet ude at hente tre moskusænder. To damer og en basse af en andrik.

Jeg anvender ikke gift i min have, og da jeg godt kan finde på andet at lave end at samme dræbersnegle ind hver aften, er jeg kæmpefan af moskusænder! De er formidable sneglejægere, som ikke er blege for at begive sig ind mellem planterne for at få fat i bæsterne. De er aktive helt indtil mørket er faldet på, og tager jo så også snegle om aftenen. Når efteråret kommer, kan man overveje, om man skal slagte ænderne, de smager nemlig skønt og sælges også som berberiænder.

Vi har et lille rævesikret andehus, og Emil lavede en lille gård, som de kan gå i de første dage, indtil de har vænnet sig til de nye omgivelser. Herefter skal de gå frit, så de har mulighed for at æde sig fede i snegle.

Moskusænder er nemme. De stiller sig tilfreds med at have adgang til store baljer med vand, og blot de har et lille sted at gå i ly, er de glade. Vi fodrer dem med hønsepiller og valset havre, de første dage ad libitum, men når de skal på sneglejagt, kan man fodre dem lidt mere begrænset, så de er motiveret for at spise snegle.

Da de kan flyve, er det en god idé at stække vingerne (klippe det yderste af svingfjerene), hvis de er fritgående. Vi gjorde det med det samme, for så skal vi ikke til at have fat i dem igen.

Vi plejer kun at stække den ene vinge, fordi de flyver udemærket med to stækkede vinger (jeg taler af erfaring!).

Ulemperne ved at have ænder er jo selvfølgelig, at de skal lukkes ind og ud, at de klatter lidt rundt om, og hvis man har en havedam eller lignende, skal den hegnet af, hvis ikke de skal svine den helt til. Jeg kan dog leve med de ting, når de hjælper mig så godt!

Det var lidt hyggeligt at have ungerne med ude at hente ænder. De syntes begge, at det var enormt spændende, og jeg mener at børn har godt af at lære at omgås dyr.

Jeg glæder mig meget til at slippe ænderne ud og nyde synet (og lyden – den er genial!) af deres ædegilde, mens jeg selv kan sidde på terrassen og slappe af i solens sidste stråler! 😄

PS. Du kan læse lidt mere om dræbersnegle og alternative bekæmpelsesmetoder her.

Man kommer langt…

med en lille smule hjælp!

Jeg kan i den grad mærke, at jeg ikke længere har barsel, og at jeg hvert år liiige udvider en lille smule. Foråret er lige pludselig kommet væltende for fuld styrke, og især det ene bed krævede virkelig en kærlig hånd, inden jeg kan lægge knoldene. Så jeg fik i weekenden mobiliseret vores arbejdsstyrke (som helt ærligt, primært består af min ikke-synderligt-haveinteresserede mand!)

Jeg startede med at hente knoldene hos min ven, som har passet godt på dem hen over vinteren, fordi vi har været afsted på et længere udenlandsophold.

Samtlige kasser kunne være i bilen, og så kan man jo glæde sig over at køre i en gammel Mercedes med et gigantisk bagagerum. Knoldene ser fine ud, og det er vist kun ganske få, der ikke har klaret den.

Derefter stod den på lugning af det værste af mine bede. Georginerne får den bedste start, hvis de ikke skal kæmpe med for meget ukrudt. Senere dækker de så tæt, at ukrudtet ikke har de store chancer.

Jeg har egentlig ladet siveslangerne, som jeg gravede ned sidste år (og absolut ikke havde brug for, med det skodvejr vi havde!) ligge, og måtte desværre konstatere, at de var blevet komplet møre og ubrugelige. De knækkede ved den mindste kontakt.

Jeg har endnu ikke rigtig besluttet, om jeg vil investere i nye. Jeg tror det kan blive en kæmpe fordel i min tørre jord, men omvendt havde jeg regnet med, at slangerne kunne klare mindst to sæsoner. Der skulle to slanger til, de var købt i jem og fix til 100 kr. pr. stk. Det kan jo være, at de holder længere, hvis jeg graver dem op? Er der mon nogen, der har erfaringer?

Nå, men jeg ville jo gerne kunne sige, at jeg nåede at lægge knoldene, men det gjorde jeg ikke!

Til gengæld satte jeg lige lidt blomsterløg, nogle fik jeg gratis ved et besøg på en planteskole, og resten fik jeg meget billigt fra en kollega.

De er sat strategisk, så jeg kan lægge georginknoldene imellem. Og ja, bedet er jo altså stadig primært bar jord på nuværende tidspunkt, et problem som jo opstår, hvis man ikke blander diverse stauder imellem. Jeg har dog ikke plads fil stauder i mine bede! 😄 nu vil jeg få lagt knolde i bedet i løbet af de næste dage, så jeg kan fokusere på resten af bedene.

Forberedelse af jorden

Det betaler sig at kæle lidt for georginerne allerede inden de lægges i jorden.

Det kan man gøre ved at tilsætte lidt gode sager til jorden i det tidlige forår. Fordi georginerne yder så meget i løbet af en sæson, kræver de en god næringsrig jord. Men der er også andre forhold som kan forbedres, alt efter hvilken jordtype man har.

Jordstruktur 

Georginerne elsker vand, men hvis jorden ikke er veldrænet, risikerer man, at de rådner. De er ikke ret vilde med at stå i en tung og leret jord, fordi den er kold og våd. Heldigvis kan man forbedre jordstrukturen ved at tilsætte sand, så jorden bliver lettere. Kompost og velomsat staldgødning kan gøre jorden lettere og øge næringsindholdet.

Har man i stedet en let og sandet jord, er denne også typisk varm og veldrænet, men mager og til tider for tør. Her kan det være en god idé at tilsætte lergranulat samt kompost eller velomsat staldgødning, for at øge jordens evne til at holde på vand. En sandet jord er på mange måder ideel til dyrkning af georginer, da de godt kan lide den lune og veldrænede jord. Op- og nedgravning af knoldene er nemmere med den lette jord, og knoldene kan man blot ryste sandet af, når de tages op. Jeg har selv en meget sandet jord, og min største udfordring hvert år er at forsyne planterne med nok vand. Ved at have tilsat gode mængder hestemøg hvert år gennem de sidste fem år, er jorden blevet bedre til at binde vand, men i tørre perioder er jeg forsat nødt til at vande temmelig meget for at holde liv i planterne. En jord med højt indhold af organisk stof er ligeledes bedre til at tilbageholde næringsstoffer, så de ikke udvaskes.

Staldgødning kan med fordel tilsættes om efteråret, efter knoldene er gravet op. Nåede du ikke lige det, kan du dog også tilsætte det i foråret, nogle uger inden knoldene lægges.

Kalk

Georginerne er ikke meget for at stå i for sur jord, så det er en god idé at strø kalk ud på jorden her i foråret og evt. også senere på sæsonen. Jeg bruger perlekalk, fordi det er nemt at have med at gøre.

Næring 

Der er lidt delte meninger om, hvordan man bedst gøder sine georginer. Næring kan tilføres i form af kunstgødning eller organisk gødning. Af flere forskellige årsager er jeg ikke tilhænger af kunstgødning. Udvindingen af råstoffer til kunstgødning er enormt energikrævende og forurenende, og gødningen indeholder varierende mængder tungmetaller, som jo ender i jorden og de planter der dyrkes der. Kunstgødning bidrager heller ikke med nogen jordforbedrende egenskaber, og forstyrrer jordens mikroorganismer. Fordelen ved kunstgødning er dog, at det er hurtigtvirkende.

Organisk gødning eller naturgødning, indeholder ingen kunstigt fremstillede stoffer. Naturgødning kan f.eks. være staldgødning, brændenældevand, hønsemøg, kompost og tang. Ud over næringsstoffer, indeholder naturgødning store mængder organiske forbindelser, som jordens mikroorganismer lever og nyder godt af, og hermed stiger biodiversiteten. Når biodiversiteten i jorden er høj, trives planter bedre. Naturgødning fås også som piller eller i flydende form. Den flydende form virker hurtigt, mens pilleformen er langsomtvirkende, men bidrager mere til en god jordstruktur.

I min have sikrer jeg, at georginerne får tilstrækkeligt med næring ved at sprede staldgødning om efteråret, men sidste år sprang jeg det arbejde over. Der brugte jeg i stedet piller og supplerede med brændenældevand (se her) hen over sommeren. Det fungerede fint, men jeg stræber stadig efter at få hestemøg på hvert år, så jorden på sigt bliver bedre til at binde vand og næring. Som noget nyt har jeg også lovet mig selv, at jeg skal blive bedre til at kompostere, så jeg kan udnytte alt køkkenaffald og noget af haveaffaldet til at gøde min jord. Det skal jeg nok skrive mere om snart!