Bierne og blomsterne 

Det er vist efterhånden ikke gået nogen forbi, at bierne har det svært. Nyere studier har bekræftet, hvad man har mistænkt i årevis, nemlig at brugen af pesticider har medført et stort fald i antallet af både vilde bier og honningbier. Derudover findes der, især i et land som Danmark, ikke længere ret mange arealer, hvor vild natur får lov til at brede sig. Derfor har bierne svært ved at finde vilde blomster og dermed mad.

Solitær bi i valmue. I Danmark findes ca. 230 arter af vilde bier. Heraf er 29 humlebiarter, og resten er solitære biarter.

Hvis man ikke er den store tilhænger af kryb, og især dem, som kan stikke, så kan det være svært at finde denne information interessant – men det ER den! 100 forskellige slags afgrøder udgør 90 % verdens befolknings mad, og af de 100 er 71 afhængige af insektbestøvning. Og nogle af de afgrøder, som ikke er afhængige af insektbestøvning, giver bedre afkast, hvis de bestøves af insekter. Det gælder f.eks. raps.

Som haveejer kan man gøre nogle forskellige ting, for at hjælpe de vilde bier. For det første kan man lade være med at bruge sprøjtemidler. Derudover kan det hjælpe at skifte holdning til, hvad en pæn have er. I min have står der en del af det, som for nogle ville ligne ukrudt. Men hvis det kan holdes på et acceptabelt niveau, så nyder bierne godt af de forskellige blomster. Noget af ukrudtet kan endda være ret så charmerende, synes jeg!

Forskellige slags valmuer ser hyggeligt ud og er populære hos bierne. I baggrunden ses også selvsåede kongelys.

Kongelys sår sig selv villigt rundt omkring i hele haven. Blomstringen er langvarig og bierne er tossede med den.

Du kan også lade være med at bekæmpe ukrudt i græsplænen, så kløver og mælkebøtter har en chance. De er nemlig også gode biplanter.

Der findes også mange haveplanter, som er gode til både bier og sommerfugle. Iblandt de allerbedste er anisisop og lavendel.

Anisisop er spiselig og egner sig eksempelvis til te.

Lavendel behøver vist ingen nærmere præsentation – den er bare skøn!

Og hvad har alt det her så med georginer at gøre? Jeg skal nok lade være at forsøge at bilde dig ind, at georginer er fantastiske biplanter. Det er de ikke, og de bliver det nok heller aldrig. Men de besøges alligevel gerne af især humlebier, og det giver derfor en muligheden for at forene interessen for georginerne med lidt godt til bierne. Ja, og så sætter georginerne jo frø, hvis de bestøves, og dem kan man jo så næste år. Win-win!

Humlebi på besøg i en af mine frøsåede georginer.

Grunden til, at georginer som udgangspunkt ikke er specielt gode til bier er, at de er forædlede i sådan en grad, at det er meget svært at komme til pollen og nektar hos mange af sorterne. Der er simpelthen for mange kronblade, og det er også ofte det, som folk (inklusiv mig selv) synes er attraktivt ved blomsten. Ved at vælge de enkeltblomstrede og øvrige, som hurtigt viser deres gule midte, gør du bierne og sommerfuglene en tjeneste. Svirrefluer tiltrækkes også, og deres larver æder bladlus. Du kan læse mere om georginetyper her.

Humlebi på besøg i ‘Happy Days Purple’

De meget fyldte typer viser nogle gange også deres støvdragere, men man skal typisk vente længe, og til den tid er blomstens kronblade lidt slidte og trælse at se på. 

Man skal vente længe på at ‘Bohemian Spartacus’ viser sine ædlere dele!

Så er knoldene lagt

Selvom april har vist sig fra sin koldeste side i år, har jeg lagt de fleste af mine knolde nu. Min jord er sandet og bliver hurtigt varm, når vejret beslutter sig for at blive bedre. Jeg er derfor ikke så bekymret for at lægge dem, selvom jorden endnu er lidt kold – lige nu udgør jorden et bedre opbevaringssted end jeg ellers kan tilbyde dem! Desuden er knoldene kun lige knapt begyndt at skyde, så de når formegentlig heller ikke at komme over jorden, mens der stadig er risiko for frost.

Stiklingerne og de forspirede knolde må vente lidt endnu med at komme ud, da der varsles om nattefrost de næste par nætter.

Her er et lille kig på nogle af knoldene. Mange af dem skal også deles.

20170423_100036340_iOS

Nedenfor ses et eksempel på, hvorfor det er sådan en god idé at give sig i kast med at dele sine knolde. Hvis alle skuddene på denne knold blev til stængler på samme plante, ville de kæmpe om plads og lys, så de ville blive svage og bære færre blomster.

20170423_103045498_iOS

Du kan læse om at dele knolde her,

I mit ene bed har jeg jo besluttet at forsøge mig med siveslanger i år, så dem gravede jeg ned i render først, for derefter at lægge knoldene i rækker langs slangerne.

20170421_120746515_iOS

Der graves et hul, og jorden løsnes under og omkring hullet. Knolden lægges, så de gamle stængler netop kommer til at ligge i jordoverfladen. Husk at holde styr på skilte, hvis du går op i, hvilke sorter du har! Det kan være en god idé at holde lidt styr på sine sorter, da det giver det bedste resultat at lægge sine knolde på forskellige pladser alt efter højde.

20170424_142023943_iOS

Jeg bliver så glad, når jeg stikker spaden i jorden og det vrimler med sådan nogle moppedrenge her: 20170424_113725160_iOS

I starten var min jord helt død, men efter at have tilført hestemøg i flere år, er den efterhånden blevet noget så levende.

Min søn, der lige er fyldt tre, var med i haven, hvilket jo er hyggeligt, men også lidt nervepirrende, når han ‘hjælper’ med at dele knolde og bytte rundt på skilte! Heldigvis havde han også lige lidt græs, der skulle slås… 😉

 

I øvrigt målte jeg lige jordtemperaturen med mit multifunktionelle stegetermometer. Den må gerne ligge på de omkring 10 grader når man lægger knolde, og jeg kunne næsten ikke tro mine øjne, da termometret sneg sig op på netop denne temperatur. ‘Arh, det kan vist ikke passe’ tænkte jeg og tog den op i luften, hvorefter den faldt til 9 grader, hvilket mine to andre termometre var enige i, at lufttemperaturen var. Så måske det ikke varer alt for længe, inden de første spirer titter på ad jorden?

Mødre på velfortjent wellnessophold

Moderknoldene, som jeg har taget stiklinger af, er sendt afsted på velfortjent ferie i drivhuset, hvor de kan nyde det gode vejr og rigelige mængder lys.

20170404_123544999_iOS

Først pottede jeg dem om med frisk muld, så de fik mere plads og næring. Nu kan de stå og komme sig og samle kræfter til blomstringen. Jeg har ikke lavet ret mange stiklinger i år, så der er nu ikke drevet rovdrift på dem, men jeg synes alligevel de fortjener en lille solferie efter den sidste tids anstrengelser. Det er nemlig noget, man som mor til en 3-årig og en baby på seks uger virkelig kan leve sig ind i!

I øvrigt har de leveret nogle virkelig fine små planter, som også er blevet pottet om og stillet i drivhuset. Toppen er knebet af, så planten busker sig mere. Efter sigende skulle det også bevirke, at planten sætter flere blomster, som til gengæld bliver lidt mindre.

20170404_122734435_iOS

Her ses de til venstre, ved siden af frøplanterne til højre. Alle er nu kommet i drivhuset, så den lavere temperatur og større mængde lys bevirker, at de ikke bliver så ranglede. Mit drivhus er ikke frostfrit, så hvis der er udsigt til frost, kommer de ind for natten.20170404_123507182_iOS

Ompotningen er ikke strengt nødvendig, men stiklinger og frøplanter må vente lidt længere med at komme i jorden end knoldene, så det er fint at de får mulighed for at vokse sig store i større potter, mens de venter.

Både moderknolde og deres babyer holder mit nektarintræ ved selskab. Det er ikke i tvivl om, at foråret er kommet!

20170404_123927258_iOS

Deling af knolde

Der er virkelig god grund til at give sig i kast med at dele sine knolde.

De første par år jeg dyrkede georginer, glædede jeg mig over, at knoldene blev større og større, fordi jeg tænkte det ville give mig store planter med masser af blomster. Tværtimod går det faktisk ud over blomstringen, hvis knoldene bliver for store. Så sætter de nemlig masser af skud, som skal kæmpe om plads, lys og næring, og derfor bliver de mange skud svage og tynde, og planten kan helt holde op med at blomstre. Så sidste år delte jeg de fleste af mine knolde og opnåede kraftigere planter og en overdådig blomstring.

Ved at dele knoldene, opnår man en rigere blomstring, større blomster og naturligvis også flere planter, som man jo så enten selv kan plante, eller man kan give dem bort eller bytte knoldene med andre.

Jeg foretrækker at dele knoldene om foråret inden de lægges, da det gør vinteropbevaringen nemmere. Knolde der er delt om efteråret tørrer nemmere ud i løbet af vinteren.

At dele knolde er nemt, hvis blot man er opmærksom på, at hver ny knold skal være forsynet med noget af det væv, som de nye skud vokser fra. Den nemmeste måde at sikre sig det på, er at dele knolden, således, at hver ny del har minimum én gammel stængel. Herunder ses en knold, som vil have godt af at blive delt.

20170313_083308806_iOS

 

Start med at vride i de gamle stængler for at fornemme, om knolden er villig til at gå fra hinanden ‘af sig selv’ med lidt hjælp til at filtre knoldene ud. Ofte kan man dele knolden i mange små bare på denne måde, især hvis den er lidt indtørret. 20170313_083321100_iOS

 

Denne knold var kun villig til give slip på en lille del, som gav en fin ny knold. Jeg ville dog gerne have den store del i endnu mindre stykker, så jeg måtte tage hårdere midler i brug.

20170313_083452030_iOS

 

Her er det måske, at der er delte meninger om, hvordan man går videre – nogle bruger grensakse og tålmodighed – jeg bruger en spade og knapt så meget tid 🙂 Til gengæld er der en del småknolde, som går tabt ved denne metode.

Spaden placeres mellem stænglerne, og så hakkes knolden ellers bare over. Ved at starte lidt forsigtigt, kan man fornemme, om der er nogle steder, hvor knolden heller giver sig end andre, så man trods alt måske kan lave nogle lidt pæne knolde uden for store sårflader.

20170313_084455762_iOS

 

Småknoldene, der falder af, kan måske godt blive til noget, selvom der ikke er stængel med. Man kan kigge efter små ‘øjne’, men jeg synes de kan være svære at se. I stedet gemmer jeg dem og lægger dem til forspiring. Dem som begynder at spire, kan komme ud i haven, og resten kan smides ud.

20170313_084600810_iOS

 

Og således blev én stor knold til fire pæne knolde (som professionelle nok sagtens ville kunne dele i endnu mindre stykker) samt syv små knolde, som muligvis også kan blive til fine planter.

20170313_084844233_iOS

Sådan tager du stiklinger

Nu har knoldene efterhånden stået nogle uger, og der er kommet godt gang i skuddene. Dermed er det blevet tid til at stiklinger – det er meget simpelt og hurtigt gjort. Du kan læse om forberedelserne til stiklingeformering her: Tid til at skyde sæson 2017 i gang!

Man kan skære stiklingerne to forskellige steder. Enten lige under et nodie (‘knudepunkt’ – der hvor bladene udspringer) eller nede ved roden. Jeg har ikke særlig gode erfaringer med at skære under nodier, da de for mig ikke rigtig vil slå rod og blot rådner. Til gengæld er succesraten høj for stiklinger, som tages helt nede ved knolden og med et stykke af denne med. Nedenfor ses et fint, kraftigt skud, som vil egne sig godt som stikling. Det har et veludviklet bladpar og et mere på vej.  20170219_090717512_ios

Med en skarp og ren urtekniv skæres skuddet af, så der netop kommer en lille stump rodknold med.

20170219_091947407_ios

Dernæst skæres de nederste blade af for at reducere vandtabet fra stiklingen.

20170219_092113212_ios20170219_092828680_ios

Nu sættes stiklingen i jorden, gerne så dybt, at både snitfladen ved roden og nodiet er dækket. Mulden holdes fugtig, men ikke våd. Og så det allervigtigste: husk at sætte navn ved! Ikke noget med at tænke, at man da godt lige kan holde styr på et par enkelte stiklinger – for lige pludselig går der ged i det, og så aner man ikke, hvilken sort man har med at gøre.

20170219_092848991_ios

I øvrigt kan jeg anbefale, at man finder sig nogle små, firkantede potter, som den ovenfor, da de har en perfekt størrelse. Og det er supersmart, at plastikken er gennemsigtig, for så kan man følge med i roddannelsen!

Placér stiklingerne i et minidrivhus. De næste dage skal du holde godt øje med dem. Hvis de bliver den mindste smule slatne, kan det hjælpe at skære halvdelen af bladene af, så vandtabet mindskes yderligere, men du skal handle hurtigt.

20170219_093045552_ios

I løbet af et par uger skulle der gerne dannes rødder. Hvis du er i tvivl, kan du lige så forsigtig rykke lidt i stiklingen efter et par uger, for at fornemme om den står fast i mulden og i så fald højst sandsynligt er ved at danne rødder.

Sidste år læste jeg en masse om varmeplader, kunstigt lys og roddannerhormon, der skulle hjælpe roddannelsen på vej, men det viste sig at være fuldstændigt overflødigt at investere i, idet ca. 9 ud af 10 stiklinger slog rod uden problemer. Det behøver slet ikke være så kompliceret!

Over de næste uger vil knoldene fortsat sætte flere skud, og så er det bare om at få skåret dem af og puttet dem i jorden, inden de bliver for lange og ranglede. På den måde får du hurtigt mange planter ud af en enkelt knold.

Her er lige et lille tilbageblik på mit meget ambitiøse og frodige stiklingeprojekt fra sidste år, samt et billede af den ekstra skærehave, jeg anlagde med alle de tiloversblevne stiklinger. De blev til kæmpestore planter med fine knolde.

20161015_135335335_ios

Så dine egne georginer

Det er meget nemt at frøformere georginer

– og det er virkelig sjovt og spændende at se resultatet! Planterne blomstrer samme år, som de er sået, og de danner fine knolde, så man kan hurtigt udvide sin samling ved at så.

På en kold dag, hvor udsigten til det ene georginebed ser således ud:

20170207_102601090_ios

går jeg i gang (i øvrigt vil jeg på det kraftigste opfodre til at bruge det lidt triste bed som fuglefodringsplads om vinteren – jeg har besøg af op mod 20 forskellige arter!).

Jeg er tidligt ude i år. Vores baby kan komme når som helst, og jeg ved jo, at tiden derefter kan være lidt krævende, så derfor sætter jeg nogle frø til at spire nu. Du kan sagtens vente med at forspire til marts.

Frøene har jeg samlet sidste år fra mine egne blomster, men jeg har ikke holdt styr på sorterne. Jeg har blot tørret nogle visne blomsterhoveder, så frøene skal lige sorteres fra:

Generelt har frøene en høj spiringsprocent, så jeg vælger simpelthen at lægge et enkelt frø i hver potte, for at undgå at skulle prikle ud om nogle uger. Fordi jeg er ude i god tid, kan jeg også nå at så nye frø i de potter, hvor frøene ikke spirer.

Tryk frøene let mod mulden (jeg har brugt almindeligt pottemuld, men så- og priklemuld er også fint) og spray lidt vand ud over dem. De skal ikke dækkes med muld.

20170207_114039069_ios

Og stil dem så lunt i en vindueskarm – eventuelt med udsigt til den plads, de kommer ud på senere på året, så de rigtig kan glæde sig til foråret 🙂

20170207_114433933_ios

‘Og hvor får jeg så fat i frø, når nu jeg ikke lige samlede nogen sidste år?’ tænker du måske. De senere år har jeg set dem i diverse plantecentre og også i webshops. En enkelt googlesøgning på dahliafrø giver mange resultater!

Her får du lige et billede af ‘min’ sort, som kommer af frø jeg høstede i min have for et par år siden.

20150714_073855507_ios

‘Anna Sanderhoff’ kalder jeg den. Anna efter min mands farmor og Sanderhoff efter mig. Den er SÅ smuk og blomsterrig! Den kommer af frø fra sorten ‘Seduction’:

20140908_144210075_ios

Faderen er ukendt 😉

God fornøjelse med såningen!

I øvrigt er det lige nu, at det er godt at tage et tjek på, hvordan dine knolde har det i deres vinterhi. Hvis de er meget udtørrede, kan du spraye lidt vand ud over dem eller eventuelt lade dem trække i vand et par timer, inden de vender tilbage til deres hi i et par lange måneder endnu.

 

 

 

Tid til at skyde sæson 2017 i gang – forberedelser til stiklingeformering

Det er ved at være tid til at komme i gang…

I hvert fald, hvis man skal nå at lave stiklinger! Det er meget nemt at lave stiklinger af georginer, og hvis man går i gang nu, når de at udvikle sig til store, kraftige planter, som blomstrer samtidig med (eller tidligere end) de knoldplanter man lægger i foråret.

Selvom det er nemmere at formere sine planter ved at dele knoldene, kan der være flere gode grunde til at stiklingeformere. Hvis man har en lille sølle knold, som ikke ville kunne deles, kan man sagtens lave måske fire-fem stiklinger af den. Desuden er det hyggeligt at have noget at gå og nusse med, mens man for alvor længes efter foråret. Det var vel egentlig min oprindelige begrundelse, da jeg sidste år kastede mig ud i at lave stiklinger for første gang. Det var en stor succes, og selvom jeg, grundet min nuværende tilstand som højgravid, havde lovet mig selv ikke at starte for mange projekter op i år, så kom jeg lige til at sætte nogle knolde til forspiring den anden dag. Bare lige et par enkelte sorter, som det kunne være rart at have lidt flere af…

Første skridt er at udvælge sig sine sorter, og der kan det være en stor fordel at have ordentligt styr på mærkningen af sine knolde. Herunder er et par af de sorter, som jeg laver stiklinger af i år.

‘Camano Pet’, ‘Orange Cyrill’ og ‘Uncle Hanky’

Når knoldene er hevet frem fra deres vinterhi, sættes de i pottemuld i en potte eller en kasse med rodhalsen (der hvor skuddene viser sig) blottet, og stilles i vindueskarmen ved stuetemperatur. Jeg bruger en bedroller, da der er plads til en del knolde. Vent med at vande til knoldene begynder at skyde.

20170131_182157217_ios

Nu er det blot at vente. Der går nogle uger, inden de første skud er klar til at blive skåret. Det er de, når der er dannet et par bladpar. Nedenfor kan du se en af de små knolde, som ser lidt sølle ud, men sagtens kan give flere stiklinger.

20170131_181306513_ios

En af mine favoritter fra sidste år, Uncle Hanky, glæder sig også til foråret og var allerede gået i gang med at skyde, så den bliver nok en af de første jeg kan lave stiklinger af!

20170131_182204160_ios

Når de første skud er klar om et par uger, laver jeg naturligvis en guide til at skære dem og få dem godt i gang.