Om

Mit navn er Lene og jeg er besat af georginer!

Jeg er uddannet biolog og bor på Sydfyn med min mand og vores to små børn.

Min passion for georginer opstod lidt tilfældigt, da jeg fik en knold med i en blandet pose med blomsterløg. Året efter blev jeg lige nødt til at købe lidt flere forskellige sorter. Næste sæson voksede samlingen lidt igen, og nu tæller min samling over 100 forskellige sorter, hvoraf jeg selv har frembragt nogle..

Nu har jeg lavet en blog, hvor jeg vil skrive forskellige indlæg om f.eks. formering, dyrkning, håndtering af skadedyr og alt muligt andet, der kunne være spændende for georgine-interesserede at følge med i. I min have dyrkes alt uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, så du vil også kunne få inspiration til, hvordan man eksempelvis bruger naturgødning eller byder nyttige insekter velkommen i haven.

Jeg er langt fra professionel inden for georginer eller havehold i det hele taget, men jeg lærer hele tiden, og jeg vil gerne dele mine erfaringer og inspirere andre til at kaste sig ud i georgineprojekter.

Du er velkommen til at kommentere og stille spørgsmål, og så vil jeg svare efter bedste evne!