Forårssysler

I dag har bare været den mest fantastiske varme og solskinsfyldte forårsdag! Den første rigtige af slagsen, og den første, hvor man i korte perioder kunne driste sig til at gå med korte ærmer. Og så er det også dagen, hvor mange er blevet konfirmeret, og jeg har i dag været til konfirmation. Det er jo dejligt at se ungerne træde ind i de voksnes rækker, men det kan være lidt svært at undlade helt at tænke lidt på haven, når nu man har ventet så længe på foråret!

Det er stadig for tidligt at plante og lægge knolde. Jeg kunne godt gå i gang med at akklimatisere stiklinger, moderplanter og frøplanter i drivhuset, men de må kun være kortvarigt i dem kraftige forårssol, så det er jo ikke så smart, når man er væk i timevis. Der er også mange mange andre ting, som kunne gøres i haven, men det hjælper jo ikke, når man ikke kan. Nu er solen fået ned, og i stedet vil jeg bruge tiden på at planlægge mine georginebede i år. Jeg har nemlig besluttet at inddele efter gode farvekombinationer. Og nu er jeg altså desværre ikke det helt store tekniske geni, så jeg forsøgte at udregne en smart metode til at lægge billeder af sorter ind og så jonglere med dem, men det endte med, at jeg smed dem i et Excel-ark og printede dem ud. Så forsøgte jeg at putte min post-konfirmations overstimulerede tumling , gav op, og gik i gang med at klippe.

Jeg overvejede allerede sidste år at sortere lidt mere efter farve, men endte med kun at være mere omhyggelig med at sortere efter højde, så i år skal det være! Jeg har en fornemmelse af, at nogle af sorterne kommer mere til deres ret ved at blive placeret med passende farver. Og hvis ikke det er tilfældet, så lader jeg jo bare være med at sortere efter farve næste år!

Det blev til intet mindre end 110 brikker (bare rolig, mindstebarnet blev succesfuldt puttet undervejs).

Herefter har jeg grovsorteret efter farver:

Jeg ved ikke, om jeg havde håbet, at det ville give mig SVARET på, hvordan jeg skal lægge knolde i år, men jeg kan se, at jeg i hvert fald skal have mere tid til at overveje de enkelte bede. Her er dog et par af farvekombinationerne, som jeg synes godt om:

I de kommende dage vil jeg rykke rundt og danne mig en idé om, hvilke sorter jeg vil placere sammen.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre fra dig, hvis du har forslag til gode farvekombinationer eller hvordan man nemmere kan lave sig et ‘puslespil’, så man kan lege med farver.

Til sidst kan jeg da lige tilføje, at jeg har min første dahlia i blomst!

Ekaterina har jeg taget stiklinger af i år, og til sidst givet knolden hvile. Efter en måneds tid kvitterede den med blomster! Dog må den klippes ned, når den skal plantes ud, ellers bliver planten for ranglet og ustabil.

Bitter erfaring…

Nå men altså, jeg er jo lidt tosset med at lave stiklinger, og det skyldes jo nok især, at det er ukompliceret, og at mit første år med stiklinger for to år siden var en kæmpe succes. Sidste år skar jeg lidt ned på det, fordi jeg blev mor igen i slutningen af februar. I år har jeg så givet den fuld gas med formeringen af over 30 sorter, fordi jeg har fået lov at rykke ind på et lille stykke mark hos en lokal landmand på den anden side af vejen. Hurra!

I slutningen af januar satte jeg knoldene i gang, og et par uger senere kom de første skud frem. Jeg skar dem som sædvanligt, og de stod fint… lige indtil de ikke gjorde. Efter et par uger begyndte de fleste at rådne.

Det viser sig først ved, at stiklingen bliver slatten. Når man hiver forsigtigt i den, ryger den lige op ad jorden, og man kan se, at den er mørk forneden.

Jeg forsøgte forskellige tiltag, lidt varme under bunden, mindre bladmasse, mindre direkte sol osv. Lige lidt hjalp det! Jeg var lige ved at kaste håndklædet i ringen. Der var dog en sidste parameter, jeg kunne ændre på, nemlig jordens sammensætning. De foregående to år har jeg blot anvendt almindeligt pottemuld og det har fungeret fint! Ca. 90 % af mine stiklinger slog rod. Men jeg havde dog læst er sted, at man skulle bruge så- og priklemuld. Så det var ligesom det sidste forsøg. Og dælme om ikke det virkede! Måske det er muld af et andet mærke jeg har brugt de andre år.

Nu strutter de af livsglæde!

Nå ja okay, det er nok så meget sagt, men i det mindste er de ikke rådnet! Så det var altså lektien: brug så- og priklemuld til dine stiklinger.

Til sidst bare lige et par billeder af blomster, så man kan glæde sig til foråret! I rækkefølge: Genova, Dahlegria Tricolore, Gryson Yellow Spider, ukendt og Firepot.

Det ER altså forår! Snart i hvert fald…

Det er hamrende koldt udenfor! Men ikke desto mindre er vi i marts og foråret er på vej, så det er nu helt ‘lovligt’ at gå i gang med at så frø. Jeg tog frø fra otte forskellige sorter sidste år, og siden da har de ligget i køleskabet. Nu er de sået, og så må tiden vise, om de alle har leveret gode frø.

Herunder kan du se sorterne, som jeg har taget frø fra.

img_8977-1

Happy Days Purple

img_3987

Ekaterina

img_5537

Uncle Hanky

img_3749

Firepot

img_5119

Ukendt sort

img_5120

Ukendt sort

img_5126

Ada’s Attraction

img_5261

Genova

Jeg forventer, at de åbne blomster har givet gode frø, og så er jeg lidt mere spændt på de andre mere fyldte sorter. I frøstanden fra Genova var der kun fem frø, så jeg krydser fingre!

Stiklingerne har været undervejs i en måneds tid, og nu kan der skæres nye stiklinger næsten hver dag.

Af en eller anden årsag er jeg lidt uheldig med dem i år. Der er en del, som rådner frem for at slå rod, og jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg mistænker, at de synes der er for koldt i vores hus om natten. Det kan være, at det ændrer sig, når den hårde frost slipper taget i landet igen.

Herunder kan du se et udvalg af de sorter, som jeg laver stiklinger af i år.

img_5535

Who Dun It

20160807_092329942_ios

Anna Sanderhoff

20151003_132717773_ios 1

Gryson Yellow Spider

img_5619-1

Flashback

img_5585

Ukendt sort

img_5525

Anna Margrethe Sanderhoff

20160927_150256637_ios

Porselein

Du kan læse mere om frøformering her og stiklingeformering her.

Førstehjælp til indtørrede knolde

Den anden dag fik jeg endelig kigget til mine knolde. Da jeg har været bortrejst et par måneder, har de stået opmagasineret ved en ven, som også gør i georginer. Knoldene var fine og fuldstændig uden råd, så jeg var overordentlig tilfreds. Jeg havde lavet mig en liste over, hvilke knolde der skulle tages fra til stiklingeformering, og så tog jeg lidt flere fra, som var i lidt trist og indtørret stand. De ville muligvis ikke klare den helt frem til foråret uden til førstehjælp.

Jeg lod de tørreste af knoldene ligge i vasken i bryggerset og overhældte dem med vand flere gange.

Til min store glæde opdagede jeg små skud på en af de allertørreste.

For det første betyder det jo, at den er i live, og for det andet giver det mig muligheden for at lave stiklinger af den og dermed hurtigt få flere af den sort. Det ville være umulig at dele den før næste år.

De fleste af de indtørrede knolde skal stiklingeformeres, og til det formål plejer jeg at anvende en bedroller, som jeg lægger et lille lag muld i.

Herefter lægges knoldene med rodhalsen blottet, så stiklinger nemt kan skæres uden at skulle grave dem frem.

Mulden holdes let fugtig, men ikke våd, og knoldene står ved stuetemperatur. I løbet af et par uger begynder de at skyde, og så kan man tage stiklinger. Forhåbentlig vil de indtørrede knolde hurtigt komme sig! Hvis du opbevarer knolde, er det også en god idé at tjekke, om de er udtørrede, eller værre endnu, rådner. I så fald må de tørres mere ud.

Billedguide: opgravning og vinterklargøring 

Nu går den snart ikke længere… selvom nogle planter står med fine blomster og knopper på vej, så er de trætte og væksten er gået næsten i stå. Så arbejdet med at grave knolde op og gøre dem klar til vinteren er så småt begyndt. Bare rolig – du har ikke travlt endnu! Normalt venter jeg på, at frosten kommer og svider planterne, og selv efter den første frost kan man tage den nogenlunde med ro, med mindre der meldes om flere dages hård frost. Der går et stykke tid, inden frosten når ned i jorden, og min erfaring er, at knoldene klarer vinteren bedst, hvis de ligger så længe i jorden som muligt. Dette gælder dog ikke, hvis du har en meget våd jord, da du så risikerer, at knoldene rådner.  

Vinterklargøringen er vigtig for at undgå råd i løbet af vinteren. I hovedtræk består arbejdet i opgravning, rensning og evt. soignering, samt tørring og pakning. Der findes mange måder at gøre det på, men herunder kan du få indblik i hvordan jeg gør.

Knolden graves op med greb, og det værste jord rystes af. Er din jord let, behøver du ikke gøre så meget mere, men er din jord tung kan det være nødvendigt at vaske jorden af knoldene. I så fald skal du sørge for at undgå at få vand ned i de afklippede stængler. 

Stænglerne klippes 10-15 cm over knoldene. Hold styr på skiltene!

Herefter skal knoldene lægges til tørre. Det kan du gøre inden døre, hvis du ikke har så mange knolde. Ellers kan du vente på nogle solskinsdage og lade dem tørre uden døre. 

En carport udgør et godt tørrested for knoldene.

Eller lad dem ligge under åben himmel et par dage, hvis det er tørvejr og frostfrit.


Når knoldene er tørret lidt ind, er det en god idé at tjekke, om det er rådne småknolde, for disse skal fjernes inden knoldene pakkes. 

En rådden småknold kan ødelægge hele knolden, hvis ikke den opdages.

Rådne knolde fjernes med en saks eller skarp ren kniv.

Nogle foretrækker også at fjerne alle rødderne fra knoldene, men det gider jeg ærlig talt ikke! 

Nu skal knoldene pakkes. Jeg pakker mine i æblekasser med avispapir i bunden. 

Disse kasser kan købes i jem og fix.

Der kan være rimelig mange knolde i disse kasser, men pas på med at pakke alt for tæt. Og hold nu styr på skiltene!

 

Man kan også sagtens bruge andre slags kasser, men jeg vil anbefale at man bruger kasser med huller i, så der kan komme luft ind omkring knoldene. 

Hvis du har mange knolde og gerne vil holde lidt styr på dem, så kan det være smart at nummere kasserne og lave en liste over, hvad hver kasse indeholder.

Min pakkeliste indeholder kassenummer, navn, antal og samt afkrydsning, hvis knolden kan deles til foråret.

Og så til opbevaringen. Knoldene skal opbevares køligt og frostfrit et sted, hvor der er god ventilation. Det er bedre, at et rum er lidt for tørt end for fugtigt, da knoldene ellers nemt rådner. De klarer bedre udtørring, men det er godt at holde øje med dem hen over vinteren, så de ikke tørrer helt ind. Temperaturen skal helst ligge under otte grader, da du ellers risikerer, at knoldene begynder at spire. Derfor er det også smart at vente med at grave knolde op, til vejret er rimelig køligt, da knoldene så stopper væksten. Jeg har haft stor glæde at sætte et termometer sammen med kasserne med knolde, dels for at følge temperaturen, men også fordi at luftfugtigheden fortæller, om du evt. skal lufte ud og tørre knoldene yderligere. 

Opbevaringsstedet behøver ikke være mørkt, da det er temperaturen, det har indflydelse på knoldenes dvale og ikke mængden af lys.

Det var den sæson! Trist ser det ud, men du kan jo evt. lægge blomsterløg som tulipaner og påskeliljer, når du alligevel er i gang med at grave.

Smuk efterårsdekoration

Lige nu står de fleste georginer stadig rigtig smukt og med mange knopper på vej. Det sætter mig i en voldsom svær situation, fordi jeg normalt lader Kong Frost bestemme, hvornår sæsonen skal slutte. I år er jeg imidlertid sandsynligvis nødt til selv at slutte den, fordi vi rejser af mod Malaysia den 1. november og er væk et par måneder. Arbejdet med knoldene skal være afsluttet i god tid inden da. Så indtil videre har jeg besluttet, at give blomster væk til ALLE som måtte have glæde af dem. 

Jeg fik disse billeder tilbage af en veninde dem anden dag: 



Opskriften er simpel: et udhulet græskar med oasis i bunden, og så stikker man bare alt, hvad man synes kunne se flot ud ned i. Jeg forestiller mig, at holdbarheden er rimelig god udenfor, og at man kan skifte blomsterne ud et par gange, inden græskarret giver op. 

Tak for billeder, Rikke! 

Lækkerheder fra haven 

De sidste dages rolige og solrige vejr har betydet, at mange af georginerne står flottere end de længe har gjort. I dag er vejret stille og helt perfekt til at tage billeder, så her er et par dugfriske af slagsen! 

Flashback

Frøsået

Hapet Blue Eyes

Sunny Boy

Blyton Softer Gleam

Lake Ontario

Striped Vulcan

Camelia

Nenekazi

Chick A Dee

Fuzzy Wuzzy

Crazy Love

American Dream

Kogane Fubuki

Rocco

Oh skræk og ve 

Det sidste stykke tid har jeg ikke haft det helt store overskud til at hygge om georginerne, og da jeg i dag gik gennem mødte dette sørgelige syn mig: 


Jeg havde godt lagt mærke til, at noget gnavede i underskønne Ekaterina, men pludselig var den næsten ædt væk! Og flere af georginerne var kommet under angreb. Jeg har kigget efter skadedyr uden rigtig at finde noget, andet end et par små snegle, og havde svært ved at tro på, at de kunne forvolde så stor skade. Nå, men i dag satte jeg mig så for at undersøge sagen nærmere. Og ganske rigtigt var det små snegle, der var synderne. 


I løbet af ganske kort tid havde jeg samlet en god håndfuld. De sad på bladenes underside. Og nu er jeg jo biolog (ja, jeg arbejdede endda med snegle i mit speciale!)  og kunne ikke lade det være ved det – jeg måtte naturligvis vide, hvilken art der var tale om. Min mand, som også interesserer sig for småkryb sagde ‘det der – det er sgu ikke en almindelig snegl!’ 

Efter lidt søgen og en forespørgsel på en side om kryb og kravl fandt jeg desværre frem til, at der er tale om unger af plettet voldsnegl, Cornu aspersum


Det var en lidt træls besked. Voldsneglen er invasiv og spreder sig i øjeblikket med stor hast rundt om i landet. Den har en glubende appetit for de fleste haveplanter, og jeg hæftede mig ved, at den også gerne æder de gamle blade på georginerne, hvor dræbersneglene synes at miste interessen  når skuddene ikke længe er unge og spæde. 

Voldsneglen er en stor snegl, som er lidt mindre end vinbjergsneglen. 

Vinbjergsneglen er lidt større end voldsneglen, men udgør stort set ingen fare for georginerne. Den foretrækker nemlig at mæske sig i dødt plantemateriale.


Navnet har voldsneglen fordi den i 1800-tallet blev udsat på københavnske volde for at opbygge en bestand. Den er nemlig en god spisesnegl. Så husk på det, hvis du kan lide at spise snegle og skal til at bekæmpe den. 

Nå, men min plan er indtil videre at samle alle de snegle jeg kan finde og aflive dem (fordi de endnu er så små, har jeg valgt at hælde spilkogende vand over dem). Til foråret anskaffer jeg mig nok et par moskusænder og ser, om ikke de også kan lide sneglene. Om ikke andet kan de da tage livet af de dræbersnegle, der måtte være… 

Selv moskusænder i denne størrelse er effektive dræbersnegledræbere, og jeg agter at finde ud af, om de også kan lide voldsnegle.

Den perfekte buket 

Jeg har samlet lidt forskellige gode råd til, hvordan du får dine georginer til at holde sig friske længst muligt i vasen. Det der med hvordan man binder en smuk buket med georginer og eventuelt også andre blomster vil jeg ikke sige så meget om, for det findes der mange andre, der er meget bedre til end mig. 

Det er dejligt at få besøg af nogen, som er bedre end mig til at binde smukke buketter! I denne ses New Baby, Dikara Superb, Oreti Duke, Hapet Pom og Anna Sanderhoff


Mine buketter består som oftest kun af georginer, og det kan faktisk godt være lidt svært at få til at se pænt ud. Vasens udformning har meget at sige, og jeg er blevet glad for et par små vaser med relativt smalle åbninger, så hovederne holdes tæt sammen. Jeg vælger blomster i farver, som passer godt sammen, og så flytter jeg lidt rundt på dem, til jeg synes det ser tilforladeligt ud. Mange er langt mere kreative og dygtige til det end mig!

Blandt andre Karma Choc, Cryfield Harmony, L’ancresse, American Dawn og Genova pynter på spisebordet.

Nenekazi, Blyton Softer Gleam, Sunny Boy, Firepot og Lake Ontario i skøn forening


Det jeg kan sige noget om, er hvordan du får mest muligt ud af dine georginer, når de er plukket. 

  • Det vigtigste er at blomsterne plukkes om morgenen. Der er de mest saftspændte og holder dermed længst. 
  • Skær stilken med et skråt snit med en skarp urtekniv.
  • Fjern alle blade, som måtte komme under vand i vasen. 
  • Kom blomsterne i vand med en temperatur på omkring 40 grader.
  • Skift vandet i vasen hver dag.
  • Fyld kun vasen halvt op (stænglernes ender skal selvfølgelig være under vand) 

Det er også vigtigt at tage blomsterne på det rigtige tidspunkt. Blomsten skal være frisk, saftspændt og rimelig nylig udsprunget. Du kan kigge bag på blomsten og se, om de ældste kronblade hænger eller er falmet i farven. I så fald vil blomsten ikke holde ret længe i vasen. 

Denne blomst ser umiddelbart frisk ud…

… men et hurtigt kig bag på blomsten afslører hængende kronblade og dermed lavere holdbarhed


Knopper, der endnu ikke er sprunget ud, åbner sig ikke, når først de er plukket. 

I perioder med enten tørke eller kraftig regn er blomsternes holdbarhed nedsat. 
Har du svært ved at få dig selv til at plukke ind af blomsterne, skal du huske på, at du stimulerer planterne til at sætte endnu flere skud, når du skærer af dem! 

Mød Anna Sanderhoff 

For et par år siden samlede jeg frø fra en meget smuk sort. Til foråret såede jeg dem, og så kom frosten uventet forbi og slog alle undtagen én ihjel. Jeg blev glædeligt overrasket, da den sprang ud! Nu står den igen i blomst, og jeg synes stadig hun er betagende.

Yndig er hun, og med lange stilke egner hun sig godt til afskæring.

Jeg måtte finde på noget at kalde sorten, og det spekulerede jeg længe på. Indtil det en dag slog mig, at den selvfølgelig skulle opkaldes efter min mands afdøde farmor, som havde betydet meget for os begge. Hun hed Anna. Hun var en varm og meget vis dame, som havde en plads til alle i sit hjerte. En time ved hendes lille køkkenbord var bedre end en time ved selv den bedste psykolog. Og hendes motto var: ‘vi har så meget at være taknemmelige for’. Det kan man jo godt have tendens til at glemme. 

Blomsterne sidder på lange mørke stængler


Så navnet blev Anna. Og så Sanderhoff til efternavn, fordi det er mig der har frembragt den. Anna Sanderhoff. 

Moderen til planten er ukendt, da bierne fik frit slag, men moderplanten til frøene var Seduction. 

Seduction er en smuk åkandetype.

De ligner tydeligvis hinanden i formen, men Seduction er mørkere og lidt stribet i det, mens Anna er meget babylyserød og ren i farven. Kanten på kronbladene er dog mørk, ligesom ved Seduction. 

I år vil jeg tage flere frø fra forskellige sorter, så det måske kan lykkes mig at lave flere nye og smukke sorter til næste år.