Afkommet varierer

Når man taler om, hvad der driver evolution, er det faktum, at afkommet varierer, altså har forskellige træk, en vigtig mekanisme. Det er også noget af det, der fascinerer mig og betyder, at jeg synes det er vanvittigt spændende at frøformere georginerne. De er nemlig ikke frøkonstante, hvilket betyder at deres variation kommer til udtryk i blomsternes udseende. I disse dage står fem frøplanter af Happy Days Purple i fuldt flor, og det er sjovt at se, hvor forskelligt de er faldet ud.

Happy Days Purple er enkeltblomstret og har det mørkeste mørke løv.

Desværre har ingen af ‘børnene’ arvet moderens skønne mørke løv.

Fælles for dem alle er dog, at de er relativt åbne i blomsten. Dette er også forventeligt, fordi jeg har ladet insekter tage sig af bestøvningen, og eftersom de har nemmest ved at komme til pollen på de åbne blomster, så er det mest sandsynligt, at faderen også har en åben blomst og dermed også afkommet. Hvis man blander sig uden om bestøvningen, vil afkommet typisk bevæge sig tilbage imod det oprindelige design, fordi det simpelthen er mest hensigtmæssigt.

Jeg er ikke sikker på, at jeg gider bevare disse nye planter til næste år, selvom de sikkert laver fine knolde. Jeg kan jo altid tage nye frø! Det er dog også lykkedes mig at lave nogle mere fyldte blomster i år. Dem vil jeg vise frem snarest – der er et par stykker som jeg er stolt af!. Hvis du vil vide mere om at tage frø kan du læse her, og jeg har skrevet om, hvordan du kan have større indflydelse på afkommets udfald her. Du kan stadig lige nå at eksperimentere med det!

One thought on “Afkommet varierer

  1. Det er spændende med de frøplanter; men de spalter ganske rigtigt tilbage til en oprindelig form.
    Jeg synes nr. 3 bestemt er værd at give vinterophold uden frost.
    Jeg kan godt se det med løvfarven; men til gengæld giver den det mere i blomsterfarven.
    Den skal vel hedde Purple Sunrise og give dig forædlerrettighedspenge nok til et liv i guldkaret 🙂

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s