Tørken er over os!

Det er vist gået de færreste forbi. Og jorden er efterhånden så tør, at jeg ikke længere kan undlade at vande. Jeg har ellers glædet mig over, at jeg fik sat mine knolde lidt sent, og at de derfor ikke var så store og vandkrævende, da det varme og meget tørre vejr satte ind.

Men nu går den ikke længere.

Planter, der mangler vand er mindre modstandsdygtige over for skadedyr og sygdomme, som meldug.

Det kan være en dyr fornøjelse at skulle vande sine georginer i en tør periode, og vandværkerne flere steder frygter at løbe tør for vand. Derfor er det en god idé at vande på en hensigtsmæssig måde, så man sparer mest muligt på vandet. Jeg skrev sidste år om brugen af siveslanger (læs her). Jeg indkøbte metervis af slanger, som jeg møjsommeligt gravede ned, og så stod det ned i stænger hele sommeren, så jeg fik nærmest ikke brugt dem. Her i foråret var den ene siveslange så mørnet totalt, og jeg opgav at grave dem ned igen. Det var for dyr en løsning (99 kr for 15 meter), hvis slangerne kun holdt et år. Nu har jeg imidlertid ombestemt mig, fordi det viste sig, at de andre tre siveslanger fra sidste år er i fin form og georginerne har desperat brug for vand!

Og siveslanger er bare skidesmarte! De kan fint ligge oven på jorden (jeg gravede dem ned sidste år, fordi jeg tænkte man så ville undgå at vande ukrudtsfrø, men der kom så rigeligt vand fra oven!), og fordi de så drypper lige så stille, suger jorden al vandet, og stort set intet når at fordampe.

Den langsomme frigivelse af vandet sikrer, at jorden suger det, frem for, at det bare preller af.

Sørg for at få luget mellem georginerne, inden du vander! Her er solen og vinden virkelig en hjælp.

Det er om at holde tungen lige i munden, så man ikke mejer de små georginer ned!

Og så lige et sidste tip for denne gang: vandespande! En murerspand med et lille hul i bunden.

Her frigives vandet også langsomt, så jorden kan nå at suge den.

Spanden fyldes med vand og stilles ved den plante, man ønsker at vande (og nej, det er ikke så smart til et helt bed, men fungerer virkelig godt, hvis man bare har nogle enkelte planter, der skal vandes), og så suger jorden langsomt vandet.

Til sidst må jeg bare lige vise den først udsprungne georgine frem og ønske god aften!

Ukendt sort.

Reklamer

2 thoughts on “Tørken er over os!

  1. Tak for en herlig blog om georginerne i din have!
    Jeg er lige faldet forbi ved et tilfælde, men nu holder jeg fast. Du er meget informativ og entusiastisk – det kan vi lide 🙂
    Jeg begyndte først at interessere mig for dahliaer, da vi flyttede for fire år siden, men det blev hurtigt en lidenskab, så nu suger jeg til mig af din viden.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s