Lørdag var jeg i gang med at luge lidt i min køkkenhave. I år ved jeg godt, at jeg ikke skal gøre mig forhåbninger om at have tid til at passe køkkenhave også, så jeg har besluttet i stedet at bruge stykket til georginer. Da jeg vendte en pind, som lå på jorden, så det sådan ud:
Øv! Jeg havde lige plantet frøplanter ud i er andet bed.
Sådan en lille plante har ikke en jordisk chance for at overleve et dræbersnegleangreb.
Jeg havde lidt dræbersnegle sidste år, men mængden var overkommelig, fordi vi året forinden havde moskusænder til at gøre et godt indhug i bestanden. Min mand og jeg havde egentlig allerede talt om, at vi nok skulle have et par ænder igen i år, og at vi så ville prøve med indiske løbeænder. De skulle også være fantastiske snegledræbere, og så er de lidt sjove at se på og gode æglæggere. Nå, men en lang historie kort: vi kunne ikke få fat i løbeænder lige nu, og da jeg gerne ser, at sneglene får kamp til stregen helt fra starten, var vi i stedet ude at hente tre moskusænder. To damer og en basse af en andrik.
Jeg anvender ikke gift i min have, og da jeg godt kan finde på andet at lave end at samme dræbersnegle ind hver aften, er jeg kæmpefan af moskusænder! De er formidable sneglejægere, som ikke er blege for at begive sig ind mellem planterne for at få fat i bæsterne. De er aktive helt indtil mørket er faldet på, og tager jo så også snegle om aftenen. Når efteråret kommer, kan man overveje, om man skal slagte ænderne, de smager nemlig skønt og sælges også som berberiænder.
Vi har et lille rævesikret andehus, og Emil lavede en lille gård, som de kan gå i de første dage, indtil de har vænnet sig til de nye omgivelser. Herefter skal de gå frit, så de har mulighed for at æde sig fede i snegle.
Moskusænder er nemme. De stiller sig tilfreds med at have adgang til store baljer med vand, og blot de har et lille sted at gå i ly, er de glade. Vi fodrer dem med hønsepiller og valset havre, de første dage ad libitum, men når de skal på sneglejagt, kan man fodre dem lidt mere begrænset, så de er motiveret for at spise snegle.
Da de kan flyve, er det en god idé at stække vingerne (klippe det yderste af svingfjerene), hvis de er fritgående. Vi gjorde det med det samme, for så skal vi ikke til at have fat i dem igen.
Vi plejer kun at stække den ene vinge, fordi de flyver udemærket med to stækkede vinger (jeg taler af erfaring!).
Ulemperne ved at have ænder er jo selvfølgelig, at de skal lukkes ind og ud, at de klatter lidt rundt om, og hvis man har en havedam eller lignende, skal den hegnet af, hvis ikke de skal svine den helt til. Jeg kan dog leve med de ting, når de hjælper mig så godt!
Det var lidt hyggeligt at have ungerne med ude at hente ænder. De syntes begge, at det var enormt spændende, og jeg mener at børn har godt af at lære at omgås dyr.
Jeg glæder mig meget til at slippe ænderne ud og nyde synet (og lyden – den er genial!) af deres ædegilde, mens jeg selv kan sidde på terrassen og slappe af i solens sidste stråler! 😄
PS. Du kan læse lidt mere om dræbersnegle og alternative bekæmpelsesmetoder her.
Lenes georginer 